Leo Lund - Erhvervsbogføring

I gang hos Leo Lund

Når du indleder et samarbejde med Leo Lund Erhvervsbogføring, er du i de tryggeste hænder. Vi har en fremgangsmetode for vores nye kunder, der sikrer, at alt er aftalt på forhånd. Dette sker naturligvis for at undgå overraskelser og misforståelser, når vi arbejder med bogføring for din virksomhed. Denne sikkerhed forstærker tilliden og gør opgaverne lettere at arbejde med, når alt er aftalt på forhånd. Forventningsafstemningen ligger fast i begyndelsen af ethvert samarbejde med Leo Lund Erhvervsbogføring.

Sådan gør vi

Vi aftaler et møde, enten hos Leo Lund Erhvervsbogføring eller ude på din virksomhed. Dette møde koster naturligvis ikke noget og er ganske uforpligtende. På mødet finder vi ud af, om vi skal indgå en aftale. Såfremt vi vælger dette, aftaler vi fra starten, hvilke arbejdsopgaver, du ønsker at lægge over til Leo Lund Erhvervsbogføring, hvad enten det er bogføring, momsregnskab, selvangivelse, klargøring til revisor, debitorstyring, lønadministration eller andet.

Vi anser det for meget vigtigt at mødes personligt, for at vi kan få en bedre forståelse for dig, din virksomhed og din situation i øvrigt. Der er altid en god grund til, at man vil fritages for bogføring eller andet administrativt arbejde. Ofte handler det om tid. Og tid er som bekendt penge, så man bør bruge den fornuftigt.

 

Bogføring i et tidsbudget

Vi lægger i fællesskab et tidsbudget, der afspejler din virksomheds ønsker og behov. Der er stor forskel på vores kunders behov mht. bogføring, og vi udfører alt fra nogle få timers hjælp om måneden til hjælp hver eneste uge. Dette afhænger selvfølgelig af opgavernes art og omfang, samt hvor meget tid du selv vil bruge på kontoret. Når vi har aftalt hvordan, hvor og hvornår, opgaverne skal udføres, går vi i gang.

Alle er forskellige

Hos Leo Lund Erhvervsbogføring findes der ingen standardløsninger, for alle kunder er forskellige. Derfor er målet med det personlige møde også at skabe dialog i øjenhøjde, så vi får afkodet, hvilken type virksomhed, du har, samt hvilke ønsker, du måtte have til vores samarbejde.

Vi vil vores kunder det bedste, og det bygger Leo Lund Erhvervsbogføring på.